GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark
Lider du af artrose (slidgigt), eller har du smerter i hofte, knæ eller ryg? Med GLA:D-forløbet lærer du, hvordan du kan få et godt liv med artrose og mindske smerterne gennem træning. GLA:D er et trænings- og uddannelsesforløb særligt udviklet til mennesker med artrose.
GLA:D har vist sig særlig effektiv til at mindske smerter samt forøge funktionsevnen og livskvaliteten hos deltagerne. Forløbet er baseret på principperne for neuromuskulær træning, der fokuserer på at optimere belastningsforholdene i det ramte led og mindske smerterne. Med GLA:D oplever flere, at de helt kan undgå operation.
Under forløbet vil uddannede fysioterapeuter undervise dig i at tackle dine smerter med særlige øvelser. Vi sørger samtidigt for, at du får den nødvendige viden for at du kan træne korrekt – uden at belaste kroppen yderligere. GLA:D-forløbet foregår på hold på klinikken i Rødekro ved fysioterapeut, Lene Lildholdt og varer typisk 7-8 uger. Vi sørger for, at du kan træne i trygge rammer og får professionel vejledning, som tager højde for dine udfordringer.
Fakta om GLA:D
GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Første kursus i uddannelses- og træningsforløbet GLA:D blev afholdt i januar 2013. Professor Ewa Roos og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, Søren Thorgaard Skou, står bag GLA:D. Uddannelsen og træningen af patienterne i GLA:D følger den nyeste evidens på området sammenholdt med tanker og ønsker fra patienter og fysioterapeuter. Alle er velkommen på FysioDanmarks GLA:D-forløb, både med og uden henvisning fra egen læge.
- Er du medlem af Sygeforsikringen ”danmark” kan du få tilskud til GLA:D.
- Vi kører GLA:D-hold flere gange om ugen.
- Der køres forløb for knæ og hofte.
- Fysioterapeuterne, som underviser i GLA:D har alle den officielle uddannelse.
- Flere end 1200 fysioterapeuter er uddannet til at kunne undervise patienterne.
- Flere end 40.000 danskere har deltaget i et GLA:D-forløb.
- Forløbet varer 7-8 uger.

Kontakt os for at høre nærmere og book en tid ved Lene.
Vi har GLA:D-træning på følgende tidspunkter på klinikken i Rødekro:
- Mandage kl. 10:00-11:00
- Tirsdage kl. 16:00-17:00
- Onsdage kl. 9:00-10:00
- Torsdage kl. 16:00-17:00
- Fredage kl. 10:00-11:00
Der er løbende optag på vores GLA:D-hold.