Stop smerterne og start restituering hurtigere med high power laserbehandling!

Hos FysioDanmark i Aabenraa og Rødekro tilbydes behandling med K-Laser, der er en såkaldt high power laser (klasse IV). K-Laser er kendetegnet for sin holdbarhed, brugervenlighed og internationale sikkerhedsgodkendelser og samtidig den mest effektive og kraftfulde terapeutiske laser, der anvendes i dag.

Hvad er laserterapi?

Laserterapi (eller “photobiomodulation”) er brugen af specifikke bølgelængder af lys (synligt lys eller nær-infrarødt lys) til at skabe terapeutiske effekter. Disse effekter omfatter hurtigere sårheling, smertelindring, forbedret blodcirkulation og formindsket hævelse. Laserterapi har været brugt i Europa af fysioterapeuter, læger og sygeplejepersonale, så langt tilbage som i 70’erne.

Hvad sker der ved laserterapi?

High power laserterapi fremskynder kroppens egen naturlige ophelingsproces ved en øget blodgennemstrømning, øget metabolisme, forbedrede lokale ernæringsforhold og optimeret kommunikation mellem cellerne, forbedret mobilitet i vævet omkring muskler og sener – skadet væv regenererer og heler derved hurtigere.
Behandlingseffekten med high power laser er veldokumenteret i en lang række publicerede kliniske studier.

Effekt af laserterapi på celleniveau

Under laserterapi påvirker det infrarøde laserlys kroppens væv på celleniveau. Cellestofskiftet øges og dermed forbedres transport af nærringsstoffer gennem cellemembranen. Dette igangsætter en øget produktion af cellulær energi (ATP), der fører til en kaskade af positive virkninger, der øger cellernes og dermed vævets sundhed.

Terapeutisk laserbehandling er klinisk veldokumenteret og reducerer smerte og inflammation allerede efter de første behandlinger. Patienter behandlet med high power laser har en dokumenteret hurtigere rekonvalescenstid (kommer sig hurtigere over en skade).

Sådan foregår behandlingen med vores K-Laser

Ud fra skadens type og omfang indstilles laserstyrke og applikationshoved. Applikationshovedet bevæges langsomt henover det skadede område. En behandling tager typisk mellem 5-10 minutter afhængigt af skaden. High power laserbehandling er en non-invasiv og smertefri process, helt uden bivirkninger.

Hvor meget og hvor ofte?

Afhængigt af skaden, gentages behandlingen typisk 3-10 gange, 1-2 gange ugentligt. Afhængig af hvordan din krop reagerer på behandlingen vil du i samråd med fysioterapeuten få lagt et træningsprogram for stimulering af helingsprocessen og den efterfølgende genoptræning af vævet.

Laserbehandling med vores K-Laser koster et tillæg på 150,- kr. til den almindelige fysioterapeutiske behandling. Du kan se priser på vores behandlingstilbud ved at trykke her og læse mere om K-Laser på hjemmesiden: www.k-laser.dk.

Hvad kan behandles effektivt med vores K-Laser?

  • Alle akutte, subakutte og kroniske overbelastningsskader i sener
  • Smertebehandling efter kirurgi
  • Tennis- eller golfalbue
  • Sene- eller slimsækinflammation i skulderen
  • Slimsækinflammation i hoften
  • Inflammation i hoftens indadførere (lyske smerter)
  • Springerknæ
  • Løberknæ
  • Skinnebensbetændelse
  • Inflammation i achillessene
  • Hælspore eller svangseneinflammation
  • Slidgigt og inflammatoriske tilstande i led
  • Muskulære spændinger

Vores behandlere

Børnefysioterapeut

Fysioterapeut

Fysioterapeut, personlig træner

Fysioterapeut, personlig træner

Fysioterapeut, personlig træner

Fysioterapeut, personlig træner, klinikejer

Book en tid online

Har du brug for hjælp, så kan du herunder bestille en tid.