Effektiv træning på vores leddegigt-hold

Specialiseret holdtræning, der styrker kroppen og forbedrer livskvaliteten – tilpasset dine behov og udfordringer som patient med leddegigt. Deltag på vores ugentlige leddegigt-hold hos FysioDanmark Aabenraa, Rødekro & Haderslev.

Om leddegigt

Vores leddegigt-hold er til dig der er diagnosticeret med leddegigt, også kaldet reumatoid artritis (RA), Morbus Bechterew (rygsøjlegigt) eller psoriasis artrit. Disse gigtsygdomme er alle autoimmune sygdomme, som bl.a. påvirker forskellige led i kroppen i form af smerter, hævelse og stivhed.

Hvad er følgevirkningerne af leddegigt?

På grund af smerter, nedsat ledfunktion og øget træthed (fatigue) er personer med leddegigt i øget risiko for at blive fysisk inaktive, hvilket kan føre til acceleration af funktionsnedsættelse og andre livsstilssygdomme. Ligeledes kan medicin (som er en vigtig del af behandlingen) også have bivirkninger som bl.a. kan øge risikoen for udvikling af knogleskørhed.

Læs mere om leddegigt på gigtforeningens hjemmeside: Gigtforeningen – for dig med gigt

Behandling af leddegigt

Der findes ingen kur mod leddegigt. Som ved andre sygdomme er behandling af leddegigt en kombination mellem medicinering, sund livsstil og træning.

Lægehenvisning til vederlagsfri fysioterapi

Du kan deltage på vores leddegigt-hold med en lægehenvisning til vederlagsfri fysioterapi for “patienter med et svært fysisk handicap (kan ikke klare sig 24 timer i hjemmet uden brug af hjælpemidler)” eller “funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom”, herunder leddegigt.

Træning

Formålet med træningen på vores leddegigt-hold hos FysioDanmark Aabenraa, Rødekro & Haderslev, er overordnet set at reducere smerter, vedligeholde/øge din fysiske funktion, samt at forebygge livsstilssygdomme. På holdet laves der træning som styrker kroppens muskler og sener gennem øvelser med egen kropsvægt, frie vægte (håndvægte/kettlebells), maskiner m.m.

Der vil også være fokus på at styrke kredsløbet gennem lettere konditionstræning. Sidst men ikke mindst trænes balancen også, da denne for mange kan være forringet. Alle er velkomne uanset træningsstatus. Du behøver ikke have trænet tidligere og er der specifikke hensyn, der skal tages, sørger vi for at justere træningen undervejs, så alle får optimalt udbytte.

Hvor og hvornår?

FysioDanmark Aabenraa

Vi træner hver fredag kl. 9:30-10:15 (45 min.) hos FysioDanmark Aabenraa.

FysioDanmark Rødekro

Vi træner hver mandag og torsdag kl. 10:00-11:00 hos FysioDanmark Rødekro.

 

Tilmelding

Du kan kontakte klinikken på aabenraa@fysiodanmark.dk eller ringe på 74625973 og booke tid til en opstartssamtale, hvorefter du kan starte på holdet, såfremt dig og fysioterapeuten fortsat finder det relevant.

Fysioterapeut, personlig træner

Book en tid online

Har du brug for hjælp, så kan du herunder bestille en tid.