Bassintræning

I vand er de fysiske forhold anderledes, hvilket gør, at der opstår helt nye forudsætninger for bevægelse. Vandet giver kroppen større bevægelsesfrihed og derfor nye bevægemuligheder og udfordringer. Bassintræning er velegnet til mennesker med problemer i bevægeapparatet eller mennesker, der har lyst til at vedligeholde den fysiske formåen.
Vi træner en time og kommer hele kroppens muskulatur igennem hver gang. Formålet med bassintræning er at øge styrken og udholdenheden på en skånsom måde, så du ikke bliver overbelastet. Du vil opleve at få mere energi i hverdagen, da du opnår et bedre funktionsniveau.

Træningen vil bestå af:

  • Opvarmende øvelser
  • Øvelser hvor pulsen kommer op (løb, hop, boldspil m.m.)
  • Balanceøvelser
  • Muskelstyrkende øvelser med ”håndvægte”, ”slanger”, bolde m.m.
  • Udspændingsøvelser

Timens indhold vil være meget ens fra gang til gang. Der vil dog komme timer, hvor vi ”leger” og laver anden form for træning. Bassintræningen foregår i Arena Aabenraa og varetages af fysioterapeut, Camilla Ørum og vi har to hold om tirsdagen fra henholdsvis kl. 13:00 og kl. 13:45. Du kan deltage i bassintræningen ved enten brug af en almindelig gyldig lægehenvisning eller med en henvisning til vederlagsfri fysioterapi, men du er selvfølgelig også velkommen uden lægehenvisning. Der er løbende optag på vores bassintræningshold.