Liesa Bartolome

Yogalærer, FysioDanmark Aabenraa

 

Lidt om mig:

Jeg hedder Liesa Bartolome og er uddannet yogalærer (RYT 200 timers yoga alliance). Jeg underviser i Ashtanga og Vinyasa Flow og mine sekvenser kan indeholde dele, som er Yin Yoga inspireret.

Yoga lærer mig at hengive mig selv, at give slip af følelser, materielle ting, og give slip på ideen om, at man kan kontrollere alt. Når jeg øver asanas, dykker jeg ind i et pusterum, hvor der ikke bliver stillet krav til mig, hvor jeg kommer hjem til mig selv, hvor jeg bliver mere nærværende i nuet, kan mærke mig selv, idet jeg skaber mere og mere plads til min indre stemme.

Yoga hjælper mig til at udforske mine grænser og lærer mig, hvordan jeg kan udvide disse, når jeg er tålmodig og kærlig ved mig selv – gennem yoga skaber jeg bevidsthed om denne proces. Gennem min daglig asana-praksis styrker jeg krop og sind, så jeg ligeledes bliver fysisk stærkere, men også mentalt robust til at kunne mestre udfordringer, jeg møder i hverdagen.

I en verden, hvor vi prøver at kæmpe os frem ved at multitaske igennem hverdagen, så vi kan nå alle gøremål, mister vi tit os selv. Vi føler os udbrændte, får burnouts eller bliver depressive, da vi føler, at det vi gør, ikke er nok. I min asana-praksis får jeg lov til at fokusere kun på én ting af gangen, hvor jeg bare kan være som jeg og får glæde og stor tilfredshed i retur. Yoga for mig er, når jeg er fuldstændig opslugt i nuet samtidig med at omfavne mig selv med alle facetter jeg har.

Jeg er meget passioneret for at dele denne viden og erfaring videre med dig, så at du kan fylde dit liv med mere ro og livsglæde og kan møde din omverden med mere overskud og kærlighed.